Hvad er stråling?

På disse sider vil du finde information om elektromagnetisk stråling og felter. Hvad de gør, hvordan de påvirker mennesker og hvad man kan gøre for at omgås disse emner forsvarligt.
 

Stråling er et bredt begreb der omfatter en række fænomener fra naturlig kosmisk stråling til mikrobølger, radioaktivtet og elektriske systemer. De typer stråling vi koncentrerer os om her er elektriske felter og magnetiske felter, genereret af el systemer, såkaldt lavfrekvens (LF eller EMF) og højfrekvente elektromagnetiske bølger fra kommunikationsudstyr (HF eller EMR).

 

 

Hvad er stråling?

Stråling fra mobiltelefoner og Wifi er bølger af elektriske og/eller magnetiske impulser som fragtes igennem luften med lysets hastighed. Fællesbetegnelsen for disse er elektromagnetisk stråling. Lys, UV stråler, mikrobølger, radiobølger og røntgenstråler er alle eksempler på stråler, som omgiver os.

 

 

Ioniserende og ikke-ioniserende stråling

Man deler strålingen ind i ioniserende og ikke-ioniserende stråling. Forskellen ligger i at den ioniserende stråling kan sparke elektroner ud af atomer og molekyler og dermed ionisere dem, altså ændre stoffernes kemiske egenskaber.

 

Den ikke-ioniserende stråling har ikke denne effekt på levende væv. Dog rapporterer flere og flere forskningsrapporter om andre biologiske, sundhedsskadelige virkninger på levende organismer, som følge af længere tids eksponering af ikke-ioniserende stråling. Det er specielt påvirkning af iontransporten gennem cellemembranerne som man er bekymret for om kan påvirkes af den ikke-ioniserende stråling. Kroppen bruger forskellige frekvenser og forskellig pulsning til at styre åbningen af de forskellige ionekanaler, derfor er dette et felt som det forkes meget på. Typiske eksempler på denne stråling er fra mobiltelefoner, mobilmaster, Bluetooth og trådløse netværk.

 
En lille grundlæggende intro til elektromagnetisk stråling

NASA´s introduktion til det elektromagnetiske spektrum, kan være værd at kikke igennem. "Introduktion - hvad er stråling?"

 

 

 

HC Ørsted og magnetfelter

I fysiktimen i skolen har du nok arbejdet med HC Ørsteds forsøg, der en kompasnål begyndte at bevæge sig nedenunder en elektrisk leder. Det gjorde det fordi det skabes et magnetfelt der det går en strøm.

 

Når en strøm går igennem en ledning dannes et magnetfelt rundt om ledningen. Strømmens retning påvirker retningen af det opståede magnetfelt. Vender man strømmens retning, vil magnetfeltet også ændre retning. Jo større strømstyrke, jo kraftigere er magnetfeltet omkring ledningen. Jo kraftigere magnetfeltet er, jo kraftigere udslag giver kompasnålen. Sådan er det ved alle elektriske ledere, elmotorer eller andet som bruger strøm.

 

Udfordringen for mennesker og elektronisk opstår i det det er en vekselstrøm som giver magnetfeltet. En vekselstrøm vil hele tiden (50 gange pr sekund) veksle retning, og det kan have biologiske virkninger. Det er alle enige om, men ved hvilke værdier man bør skærme sig for strides eksperterne. 

Strål analyserer, dokumenterer og reducerer stråling                                                 Strål CVR: DK35989285

FOLLOW US:

  • Grey Facebook Icon
  • Grey LinkedIn Icon